Category: Arrangement Ørnens Dag ved Jyllinge Havn

Ørnens Dag ved Jyllinge Havn


23. februar 2025

Ørnens Dag ved Jyllinge havn.
Søndag 23/2 2025, kl. 10.00 til ca. 13.00

Mødested: Strandpromenaden 40, Jyllinge

Mød havørnen, flinke fuglefolk og Ørneklubben!

DOF Roskilde inviterer til Ørnens Dag søndag den 23. februar. Vi stiller teleskoper op, så besøgende kan få et godt ørne-kig.
Hvis ikke lige der er en ørn i sigte, stiller vi skarpt på gæs, ænder og andet godt, mens vi venter på Danmarks største vingefang.

DOF-Roskildes fugleambassadører har aktiviteter for Ørneklubben og andre børn. Dagen igennem vil der være mulighed for at få en varm kop kaffe, en snak om fugle, og der vil være diverse info-materiale til uddeling.

Har du selv en kikkert, så tag den med. Og husk rigeligt med tøj – der kan være noget så pivkoldt på Strandpromenaden, fordi der ikke er læ. Til gengæld har man et fabelagtigt udsyn.

View full calendar